Lufttætte

Lufttæthed betegner graden af, hvor godt et rum, en bygningsdel eller en hel bygningskonstruktion hindrer utilsigtet luftudveksling med omgivelserne. Det opnås typisk gennem en kontinuerlig luftbarriere og tætte samlinger omkring samlinger, vinduer og gennemføringer. Lufttætte konstruktioner er særligt vigtige i energirigtige bygninger, hvor målet er lavere varmetab og bedre komfort.

For at opnå lufttæthed anvendes materialer og metoder som gennemgående lufttætte membraner eller plader, tætningslister, tætningsmidler og ekspanderende skum samt tætningsband omkring vinduer og døre. Vigtige områder kræver særlig tætning ved samlinger, gennemføringer og konstruktionstrin. Lufttætheden opretholdes gennem hele konstruktionen og bør ikke gå på kompromis med ventilation og fugthåndtering.

Anvendelserne spænder fra boliger og kontorbygninger til industribygninger og opbevaringsrum, hvor begrænsning af luftudskiftning er ønsket. Lufttæthed bidrager til energi- og komfortforbedringer ved at reducere lækager, men kræver mekanisk ventilation med varmegenvinding eller anden kontrolleret ventilation for at sikre frisk luft og forhindre fugt og skimmelsvamp.

Måling af lufttæthed sker typisk med en blower door-test, hvor en bygningsdel udsættes for en kontrolleret trykforskel (oftest 50 pascal) for at måle luftudslip. Resultaterne udtrykkes som n50 eller ACH50 afhængigt af metode og standard (ISO 9972, EN 13829).

Det er vigtigt at skelne mellem lufttæthed og dampbarhed: Lufttæthed omhandler kun luftstrøm og lækager, mens fugt og dampsperre udgør andre egenskaber i en bygnings klimaskær.