Ligestillingsbevægelser

Ligestillingsbevægelser er sociale og politiske bevægelser, der kæmper for ligestilling mellem kønnene og andre grupper, som historisk har været marginaliserede. Hovedformålet er at sikre lige rettigheder, muligheder og behandling uanset køn, oprindelse eller seksuel orientering. Begrebet bruges især om bevægelser, der fokuserer på ligeløn, barsels- og familiepolitik, uddannelse og politisk repræsentation, men anvendes også bredt om kampagner for ligestilling i samfundet som helhed.

Historisk har ligestillingsbevægelser haft centrale perioder. I demokratiske lande begyndte kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 20. århundrede; i Danmark opnåede kvinder stemmeret i 1915. Efter anden bølge af feminismen i 1960’erne og 70’erne bredte fokus sig til arbejdsmarkedet, seksuel selvbestemmelse og bekæmpelse af diskrimination. Siden 1990’erne og frem har bevægelserne ofte haft en mere intersektionel tilgang og inkluderer også race, kønsidentitet og seksuel orientering.

Metoder spænder fra lovgivningspåvirkning og politisk lobbyisme til demonstrationer, uddannelsesprojekter og kampagner i medierne. Internationale initiativer og EU-lovgivning har støttet fremgang med ligeløn, barselsorlov og ligebehandling i ansættelse.

Nutiden omkring ligestillingsbevægelser beskæftiger sig med at mindske løngab, øge kvinders og minoriteters repræsentation i ledende stillinger, bekæmpe vold og diskrimination og styrke reproduktive rettigheder. Bevægelserne er ofte åbne for krydsfeltet mellem køn, race, religiøsitet og seksuel orientering og arbejder gennem alliancer på tværs af samfundsgrupper.

Se også: feminisme, ligestilling, menneskerettigheder.