Landbrugspolitikker

Landbrugspolitikker er offentlige regler og tilskudsordninger, der former landbrugets produktion, indkomst og påvirkning af miljø og fødevaresikkerhed. Politikkerne spænder over direkte betalinger til landmænd, pris- og markedsregulering, handelsrestriktioner, skatteordninger samt forskning, rådgivning og infrastruktur. De udformes og håndhæves af nationale myndigheder og af internationale eller supranationale samarbejder, som i Den Europæiske Union gennem den fælles landbrugspolitik (CAP).

Formålene er at sikre stabil fødevareforsyning, støtte landmændenes indkomst og bevare landdistrikter, samtidig med at produktionen gøres mere bæredygtig og mindre miljøbelastende. Instrumenterne varierer og kan omfatte direkte støttemidler til landbrug, markedstiltag og handelsregulering, miljø- og klimapåbud samt offentlige investeringer i forskning, rådgivning og infrastruktur for landbrug og landdistrikter.

Regionale og nationale variationer af landbrugspolitikker afspejler forskelle i klima, jordbund, kultur og økonomi. I mange lande er politikken genstand for politiske debatter om balancen mellem fødevarepriser, konkurrenceevne, miljøbeskyttelse og støtte til mindre landbrug og lokalt forankrede samfund. Internationalt spiller handel, WTO-regler og bilaterale aftaler en rolle i fastsættelsen af, hvilke støttemekanismer der er tilladte.

Vurdering af landbrugspolitikker iværksættes gennem effekter på produktion, forbrug, miljø og landbrugets struktur samt omkostninger og gevinster for samfundet. Med skiftende samfundsprioriteter som klima, biodiversitet og fødevaresikkerhed forventes reformer, der fremmer mere bæredygtige og ansvarsfulde støttekilder og styrker landdistrikternes udvikling.