Kølemiddeltype

Kølemiddeltype er betegnelsen for den kemiske sammensætning og de fysiske egenskaber ved det kølemiddel, der anvendes i et lukket kølesystem, varmepumpe eller bilklimaanlæg til varmeoverførsel gennem fordampning og kondensation. Denne betegnelse beskriver, hvilket stof der bevæger sig i cyklussen, og hvilke krav det stiller til sikkerhed, miljø og ydeevne.

Hovedkategorierne er naturlige kølemidler og syntetiske kølemidler. Naturlige eksempler inkluderer kuldioxid (R-744), ammoniak (R-717) og kulbrinter som propan (R-290) og isobutan (R-600a). Syntetiske kølemidler omfatter fluorholdige stoffer som HFC'er (f.eks. R-134a, R-410A) og nyere HFO'er. Valget af kølemiddeltype påvirker systemdesign, effektivitet, trykforhold og sikkerhedsprofil.

Miljø og regulering: Mange moderne kølemidler har nul ozonlagsnedbrydning (ODP = 0) og lavere globalt opvarmningspotentiale (GWP) end ældre stoffer, men deres anvendelse reguleres af love og regler, herunder EU’s F-gas-regulativ og internationale aftaler som Montreal-protokollen. Ammoniak og kuldioxid har lavt eller ingen GWP, men kræver omhyggelig håndtering pga. toksicitet eller høje tryk; mange syntetiske kølemidler har varierende GWP og brand- eller toksicitetsprofiler.

Anvendelser og sikkerhed: Kølemiddeltyper bruges i husholdningskøleskabe, frysere, klimaanlæg i bygninger, industrielle køleanlæg og bilklimaanlæg. Valg af kølemiddeltype afhænger af systemets krav til tryk og temperatur, ydeevne og miljø- samt sikkerhedsforhold. Håndtering kræver uddannelse, korrekt mærkning, lækagedetektion og overholdelse af lokale regler og sikkerhedsdatablade.