Køleeffekt

Køleeffekt, i videre bemærkning ofte omtalt som cooling effect på dansk, beskriver reduktionen af temperatur i et legeme eller system, når varme fjernes eller når energi bruges til at pigmentere eller absorbere latent varme under en faseændring. Begrebet anvendes inden for termodynamik, klima og tekniske systemer og dækker flere mekanismer, der fører til temperaturfald.

Der findes flere måder, hvorpå køleeffekt opstår. Evaporativ køling sker, når en væske fordamper og kræver varme fra omgivelserne, hvilket sænker overfladens temperatur; dette ses i sved og i køletårne. Adiabakt køling opstår ved gasudvidelse, hvilket sænker gasens temperatur, eksempelvis i atmosfæren når luft stiger og udvider sig. I tekniske kølesystemer måles køleeffekten typisk som den mængde varme, der fjernes fra det kølede rum (refrigereringseffekt), ofte i kilojoule eller som COP (coefficient of performance) og EER (energy efficiency ratio). Radiativ køling kan også bidrage, når legemet afgiver varme som infrarød stråling til omgivelserne.

Anvendelserne spænder fra hverdagsfænomener til industri og klima. Svedens køleeffekt hjælper med at afkøle huden ved svedproduktion, mens industrielle processer og data-centre bruger kølesystemer til at fjerne varme fra kontrollerede rum. I klima- og meteorologi diskuteres også naturlige køleeffekter, såsom cloud-radiative egenskaber og skydannelse, der kan påvirke overfladetemperaturen.

Se også: varmeoverførsel, fordampning, adiabatisk proces, kølesystemer, termodynamik.