Kortslutningsstrømme

Kortslutningsstrømme er store elektriske strømme, der flyder i et net, når der opstår en kortslutning. En kortslutning sker, når to ledere med forskelligt potentiale eller en leder og jord kortsluttes, hvilket giver lav impedans og høj strøm. Sådanne hændelser kræver hurtig afbrydelse.

Der findes forskellige typer. En symmetrisk kortslutning er typisk en trefaset fejl uden jordforbindelse og er ofte den mest belastende for netværket. Ikke-symmetrisk kortslutning inkluderer line-to-line, line-to-ground og double-line-to-ground fejl og giver ujævn fordeling af strøm i faserne.

Størrelsen af kortslutningsstrømmen bestemmes af kildens spænding og netværkets impedans ved fejlen. En forenklet form er I_fault = V_th / Z_th, men i praksis afspejler strømmen hele systemet med dets reaktans og resistans. Peak-værdier kan være betydeligt højere end den tilsvarende rms-værdi.

Kortslutningsstrømme er en vigtig designparameter ved dimensionering af beskyttelse og udstyr. De bestemmer krav til afbrydere, relæer, sikringer og kabler, samt hvor hurtigt fejlen skal afbrydes for at begrænse skader og risiko. Beregninger anvender Thevenin-modeller og symmetriske komponenter.

Sikkerhedsmæssigt udgør kortslutninger en alvorlig risiko for personer og udstyr på grund af varme, mekaniske kræfter og gnistdannelse. Arbejde omkring fejl kræver afbrydelse af strømmen, korrekt jording og passende beskyttelsesudstyr samt klare procedurer og inspektion efter hændelsen.