Komponentbeskyttelse

Komponentbeskyttelse er de metoder og materialer, der anvendes for at forhindre skader på elektroniske komponenter forårsaget af miljøforhold, elektromagnetiske forstyrrelser og mekanisk belastning. Formålet er at forbedre pålidelighed, levetid og sikkerhed i produkter og systemer.

Beskyttelsesområder omfatter miljømæssige forhold som fugt, støv, korrosion og kemikalier; mekanisk belastning som vibration og stød; samt elektriske påvirkninger som statisk elektricitet, spændingsoverslag og elektromagnetisk interferens. Termisk beskyttelse er også central, da ekstreme temperaturer og cykliske temperaturændringer kan påvirke ydeevne og levetid.

Almindelige teknikker inkluderer konform belægning af PCB’er for at beskytte mod fugt og korrosion samt kemikalier; kapsling eller potting med epoxy, silicone eller polyurethan for mekanisk støtte og vandtæthed; og brug af beskyttende huse, tætningsløsninger og IP-rated konstruktioner til udendørs eller barske miljøer. Materialvalg som korrosionsbestandige metaller og beskyttende belægninger spiller også en vigtig rolle. Elektronisk beskyttelse omfatter ESD-sikring, TVS-dioder, varistorer og sikringer for at aflede stød og overslag. Termisk management gennem heatsinks, varmeledende mellemled og god afledning er væsentligt for at forhindre overheating.

Standards og test for komponentbeskyttelse omfatter IP-klassificering (IEC 60529), miljøprøver og temperatur-/vibrationscyklusser (IEC 60068) samt EMC/ESD-relaterede standarder (f.eks. IEC 61000-serien). Anvendelsesområder spænder fra forbrugerelektronik og biler til industri og medicinsk udstyr. Beskyttelse skal afstemmes mellem ønsket beskyttelsesniveau, vægt, størrelse og omkostninger.