Kompartimentering

Kompartimentering er opdelingen af et system i adskilte sektioner eller rum – kompartmenter – for at begrænse spredning af fejl, farer og information. Målet er at skabe barrierer, der kan indeholde problemer, styre flow og øge sikkerhed og robusthed.

I biologi og medicin er kompartimentering central for cellefunktion, idet celler og organeller adskilles af membraner for at opretholde specialisering og begrænse utilsigtet interaktion.

I teknik og design bruges kompartimentering til at hindre spredning af brand, røg og farlige stoffer i fartøjer, bygninger og anlæg. Rum opdeles ofte i sektioner med lukkede døre og separate forsynings- og afløbssystemer.

I it-sikkerhed og software betyder det at opdele funktioner og data i separate domæner eller containere, så et kompromitteret område ikke giver adgang til hele systemet.

I psykologi og organisatorisk ledelse kan kompartimentering være en forsvarsmekanisme, der adskiller oplysninger eller ansvarsområder for at mindske kaskadeeffekter. Den kan samtidig hæmme kommunikation og samarbejde.

Fordele inkluderer øget sikkerhed, risikostyring og robusthed. Ulemper inkluderer øget kompleksitet, omkostninger og mindre fleksibilitet i informationsflow og samarbejde.

Eksempler findes i kernekraftværker og kemiske anlæg, hvor sikkerhedsrum og adskillelse af processer begrænser potentielle konsekvenser. I fartøjer som skibe og ubåde er rummene opdelt for stabilitet og sikkerhed. I it-sikkerhed anvendes containment og containere til data og applikationer.