Koldioxiddetektorer

Koldioxiddetektorer er enheder, der måler koncentrationen af kuldioxid (CO2) i indendørs luft og advarer, når niveauerne når et niveau, som kan påvirke komfort, sundhed eller ydeevne. De bruges i boliger, skoler, kontorer, hospitaler og industrielle miljøer for at overvåge luftkvaliteten og ventilationsbehovet.

Forskellige teknologier findes, men den mest udbredte til CO2-måling er ikke-dispersiv infrarød (NDIR) teknologi. En NDIR-sensor sender lys gennem luften, og CO2 absorberer noget af det infrarøde lys ved bestemte bølgelængder. Målingen beregnes ud fra ændringen i det optiske signal. Mindre eller billigere modeller kan bruge alternative sensorer, der ofte er mindre nøjagtige og kræver hyppigere kalibrering eller udskiftning.

CO2 måles typisk i ppm (dele per million). Udendørs baggrund omkring 400 ppm er normalt. Indendørs niveauer under 1000 ppm anses som acceptable for de fleste rum, mens stigende værdier kan påvirke koncentration og søvn. Ved meget høje niveauer kan luftkvaliteten blive forringet, og der kræves bedre ventilation. I bygninger bruges koldioxiddetektorer ofte som del af bygningens ventilationstyring og for at opfylde indeklimaspecifikationer eller energieffektivitetsmål.

Vedligeholdelse inkluderer regelmæssig kalibrering i henhold til producentens anvisninger, rengøring af sensoren og udskiftning af sensorenheder i deres levetid. NDIR-sensorer har typisk længere levetid end nogle kemiske sensorer, men alle sensorer kan driftforringes over tid og kræver opfølgende kalibrering.

Det er vigtigt at bemærke, at koldioxiddetektorer ikke bør bruges som erstatning for gasdetektorer til giftige stoffer eller iltdefekter. De giver information om luftkvaliteten og ventilationseffektiviteten, og lokale regler eller standarder for indeklima bør følges.