Kapitalintensitet

Kapitalintensitet betegner hvor stor en del af produktionen der bygger på kapitalressourcer—såsom maskiner, udstyr og bygninger—i forhold til arbejdskraft. Det måles ofte ved kapitalstock pr. ansat (K/L) eller kapital-outputforholdet (K/Y). En høj kapitalintensitet betyder en kapitaltung produktion; en lav betyder en mere arbejdskraftbaseret produktion.

Måling og fortolkning: K/L angiver hvor meget kapital der ligger bag hver arbejdstager, mens K/Y viser hvor meget kapital der nødvendiggøres for at producere en enhed output. Tallene påvirkes af prisniveauer, teknologiniveau og afskrivninger, og data er ofte estimater i nationalregnskerne.

Årsager til ændringer: teknologisk fremskridt og automatisering, investeringer i maskiner og infrastruktur, adgang til finansiering, energipriser og reguleringer. Sektorsammensætningen spiller også en rolle; produktion og minedrift er typisk mere kapitaltunge end mange serviceerhverv.

Virkninger: høj kapitalintensitet kan øge arbejdseffektiviteten og output pr. medarbejder, men kan også påvirke beskæftigelsen og lønstrukturen afhængigt af hvordan arbejdsmarkedet tilpasser sig teknologien. Kapital deepening i udviklingsøkonomier, eller kapitaludvidelser som reaktion på efterspørgselsændringer, er også almindelige mønstre.

Anvendelse og policy: Analyser af produktivitet og vækst bruger kapitalintensitet til at forstå strukturel forandring. Politik kan fremme kapitaldannelse gennem investeringer og incitamenter, særligt i kapitalintensive sektorer hvor produktivitetsforbedringer er afgørende for vækst.