Indsamlingsmetoder

Indsamlingsmetoder refererer til de teknikker og planer, der anvendes for at indsamle data eller prøver i forskning og statistiske undersøgelser. Metoderne kan opdeles i probabilistiske (tilfældige) udvælgelsesmetoder og ikke-probabilistiske (ikke-tilfældige) udvælgelsesmetoder. Probabilistiske metoder sikrer, at hver enhed i populationen har et kendt sandsynlighed for at blive udvalgt, og de omfatter simpel tilfældig udvælgelse, systematisk udvælgelse, stratificeret udvælgelse og klyngeudvælgelse. Ikke-probabilistiske metoder udvælger enheder uden kendt sandsynlighed og anvendes ofte af praktiske årsager; eksempler er bekvemt udvalg, dømmemæssig udvælgelse, kvoteudvælgelse og snøboldudvælgelse.

Valget af metode afhænger af formålet med undersøgelsen, populationens karakteristika og tilgængelige ressourcer. Vigtige overvejelser inkluderer repræsentativitet, stikprøvestørrelse og potentielle fejlkilder såsom udvalgsfejl og ikke-responser. Ud over selve udvælgelsen er dataindsamlingen ofte afhængig af modaliteter som online, telefon, personligt eller post, hvilket kan påvirke svarraten og bias.

Etiske aspekter er centrale og omfatter informeret samtykke, anonymitet og overholdelse af databeskyttelsesregler som GDPR, især ved håndtering af følsomme oplysninger. Anvendelser spænder bredt fra befolkningsundersøgelser og markedsanalyse til epidemiologiske studier og kvalitativ forskning. En gennemarbejdet indsamlingsplan beskriver også forventede generaliseringer, fejlmarginer og planer for behandling af manglende data.