IObåndbredde

IObåndbredde betegner den maksimale mængde data, der kan overføres pr. tidsenhed mellem to komponenter i et it-system. Den beskriver den teoretiske kapacitet for dataudveksling og kan være opdelt i retninger som indgående og udgående båndbredde. I praksis optræder IObåndbredde i flere områder, herunder netværksinterfaces, lagergrænseflader og internt dataflow mellem hukommelse og CPU gennem busser som PCIe eller USB.

Måleenhederne afhænger af konteksten: bit per sekund (bps) eller byte per sekund (Bps). Netværk måles ofte i Mbps eller Gbps, mens lager- og internt dataflow ofte omtales i MB/s eller GB/s. Det faktiske gennemløb er ikke nødvendigvis lig med den teoretiske båndbredde, da kødybde, ventetider, konkurrerende anmodninger og software-overhead kan sænke ydelsen.

Faktorer der påvirker IObåndbredde inkluderer den fysiske grænseflade og dens specifikation (f.eks. PCIe-version og antal lanes, SATA, USB, Ethernet), enhedens egen hastighed, latens og kødybde.

Måling kræver værktøjer som fio og iostat til lagersystemer og netperf eller iperf til netværk. Sammen med latens og IOPS giver IObåndbredde et fuldt billede af et system I/O-ydelse.