IDinjektioner

ID‑injektioner er injektioner, der gives i dermis, det midterste hudlag mellem epidermis og underhud. Fordelen ved denne rute er, at små mængder antigen kan udløse en tydelig immunrespons og give klare hudreaktioner. ID‑injektioner anvendes primært til hudprøver og visse vaccinationer, hvor dermal immunrespons er ønsket.

Anvendelser: Den mest udbredte anvendelse er tuberkulinhudtest (Mantoux) og allergiprøver, hvor små mængder antigen injiceres intradermalt og fremkalder en lokal reaktion. I nogle lande gives BCG-vaccinen intradermalt. Hudområderne til injektionerne varierer, ofte underarmen eller ryggen ved allergiprøver.

Teknik og dosis: Typisk injiceres et meget lille volumen, ofte 0,01–0,1 ml. En tynd nål (26–27 G) og kort nål (ca. 3/8 tomme) anvendes. Nålens spids sættes vinkelret eller let i en lav vinkel på huden (ca. 5–15 grader) og en lille bleb dannes ved indsprøjtningen. Området på indersiden af underarmen eller ryggen inspiceres; efter injektionen må området ikke masseres.

Resultat og tolking: Mantoux‑testen aflæses normalt efter 48–72 timer ved måling af en hævelse eller en tydelig bleb på injektionsstedet, hvilket indikerer en forsinket type hypersensitivitet. Allergiprøver vurderes også i denne tidsramme efter eksponering for allergener.

Fordele og risici: ID‑injektioner kræver mindre antigen og giver ofte en hurtig hudreaktion. Risikoen er lav, men kan inkludere lokal smerte, rødme, hævelse eller infektion ved dårlig aseptik. Systemiske reaktioner er sjældne.

Sikkerhed: Udføres af uddannede sundhedsprofessionelle under sterile forhold. Patienten informeres om efterpleje og tegn på infektion eller overreaktion. Dokumentation af dato, sted og resultat er standard.