Højtryk

Højtryk, eller højtryksområde, er i meteorologien et område hvor lufttrykket ved Jordoverfladen er højere end i de omkringliggende områder. Trykket måles med et barometer og angives i hektopascal (hPa) eller millibar (mb). Et typisk højtryk ligger omkring eller over 1020 hPa. Højtryk dannes, når luft synker (subsiderer) i troposfænen; den faldende luft bliver komprimeret og varmere, hvilket gør luften mere stabil og hæmmer vertikal opdrift og skydannelse.

I den Nordlige Halvdel roterer højtrykket normalt med uret; i den Sydlige Halvdel roterer det med mod uret. Højtryk forbindes ofte med anticykloner og påvirker vindretninger og vejrmønstre i store områder. Luft bevæger sig omkring højtryk i horisontal retning væk fra centrum i nærvær af den langsommere fot, hvilket giver roligt og stabilt vejr.

Effekter og typiske vejrmønstre inkluderer klare himmelbilleder, tørvejr og let til svag vind. Højtryk kan også medføre temperaturomslag, inversionslag og dages eller dageslange tilfældige forhold, hvilket i vinteren nogle gange fører til tåge eller frost. I sommer kan et stærkt højtryk give varm og tør periode, mens stagnation af luft kan føre til forurening eller dårligt luftskifte i byområder.

Større højtryksområder kan vare i flere dage eller uger og flytter sig langsomt i forhold til lige så store lavtryksområder, som ofte følger i deres bane. Se også lavtryk, anticyklon, barometer og meteorologi.