HardyWeinbergfordelingen

HardyWeinbergfordelingen er en teoretisk forventning om genotypefordelingen i en population under visse forudsætninger. Ifølge denne model forbliver allelefrekvenserne i en uændret tilstand fra generation til generation, og genotypefrekvenserne kan beregnes ud fra allelefrekvenserne. For to alleler A og a med frekvenserne p og q, hvor p+q=1, er de forventede genotypefrekvenser p^2 for AA, 2pq for Aa og q^2 for aa. Modelens udgangspunkt er, at populationen er stor, parringen er tilfældig, og der forekommer ingen mutation, ingen migration og ingen naturlig selektion.

I mere generelle tilfælde med flere alleler gælder, at genotypefrekvenserne følger p_i p_j for alle i og j, hvor homozygote frekvenser er p_i^2 og heterozygote frekvenser er 2 p_i p_j. HardyWeinbergfordelingen fungerer som et nullmodeller i population genetikkens forskning og kan bruges til at vurdere, om en population udviser evolutionære kræfter. Typisk anvendes en chi-i-anden-test til at sammenligne observerede genotypefrekvenser med de forventede værdier.

Afvigelser fra HardyWeinbergfordelingen kan indikere faktorer som ikke-random parring (inbreeding eller struktur i populationen), selektion, migration eller mutation, samt genetisk drift i små populationer. Fordelingen giver også praktiske anvendelser i forensik og medicinsk genetik til at estimere alled frekvenser og sandsynlige genotypekombinationer i en given population.

Et simpelt eksempel: hvis p=0,7 og q=0,3, forventes frekvenserne 0,49 for AA, 0,42 for Aa og 0,09 for aa.