allelefrekvenserne

Allelefrekvenserne beskriver hvor hyppige de forskellige alleler af et bestemt gen er i en befolkning. I en diploid population er hvert individ to kopier af hvert kromosom, hvilket giver tole kopier af genet i hver person og derfor 2N alleler i hele populationen. Frekvensen for en bestemt allele beregnes som andelen af allelekopier af denne type i forhold til alle kopier af genet.

I et to-allel-system bruges ofte p til frekvensen af den første allele og q til frekvensen af den anden, hvor p plus q er lig med 1. Under Hardy-Weinberg-ligevægt i en stor, tilfældig fordeling uden evolutionary krafter er genotypefrekvenserne p^2 for AA, 2pq for Aa og q^2 for aa. For eksempel, hvis p er 0,7 og q er 0,3, forventes genotypefrekvenserne 0,49 for AA, 0,42 for Aa og 0,09 for aa.

Frekvenserne kan ændre sig fra generation til generation på grund af mutation, migration (genetisk udveksling mellem populationer), genetisk drift og naturlig selektion.Genetisk drift kan have en stærkere effekt i små populationer og kan føre til tilsyneladende tilfældige ændringer i allelhyppighederne, mens founder-effekt og population bottlenecks er situationer, hvor frekvenser ændres dramatisk på grund af en reduktion i populationens størrelse.

Frekvenser estimeres ofte ved direkte optælling af alleler i genotypedata eller ved at tælle allelerne og beregne andelen af hver type i hele populationen. De bruges i studier af genetisk variation, befolkningsstruktur, sammenhæng mellem gener og sygdom, og i vurderinger af historiske mønstre og selektion.