HDRstøtte

HDRstøtte refererer til en enheds eller softwarekapacitet til at håndtere High Dynamic Range-indhold, som udvider lysstyrkeområdet og farvegengivelsen i forhold til standard dynamisk område (SDR). Det gør det muligt med tydeligere højlys, dybere skygger og mere mættede farver, forudsat at indholdet er mastered til HDR og skærmen kan afspille det.

Der er flere HDR-formater i udbredt brug. HDR10 er grundstandarden, åben og bredt understøttet, og benytter statisk metadata for hele videoen. HDR10+ tilføjer dynamisk metadata, som justerer tonemapping scene for scene. Dolby Vision bruger også dynamisk metadata og kan understøtte højere bitdybde og ramme-for-ramme-justeringer. HLG (Hybrid Log-Gamma) er designet til live-tv og kræver ikke metadata. Indhold kan være mastered i et af disse formater, og enheder understøtter ofte flere formater.

For HDR-afspilning har man brug for tre ting: en skærm, der understøtter HDR med tilstrækkelig høj toplysstyrke (for eksempel mindst 600 nits for lyse scener) og en farverum som DCI-P3 eller Rec.2020; en kildeenhed, der kan sende HDR-signal; samt indhold, der er kodet med HDR-metadata. Forbindelsen spiller også ind; HDMI-kabler og grænseflader skal støtte den nødvendige båndbredde; HDMI 2.0a/b understøtter HDR-metadatadistribution, mens HDMI 2.1 giver mulighed for højere opløsninger og billedhastigheder.

I praksis varierer HDR-støtte mellem enheder og indhold. Nogle skærme eller afspillere anvender tonemapping for at tilpasse sig skærmens lysstyrke, hvilket kan påvirke kontrastopfattelsen. Kalibrering, rumlys og kvaliteten af mastering påvirker HDR-oplevelsen. Ikke alt HDR-indhold er lige godt masteret eller gengivet på alle skærme.