Fugtmængder

Fugtmængder er begreber, der beskriver mængden af vand eller vanddamp i et stof eller en krop af luft. De bruges bredt i meteorologi, indeklima, bygningsfysik og materialeteknik til at kvantificere våde forhold og forudse virkninger som kondensation, korrosion eller svamp.

De mest centrale fugtmængder er relativ luftfugtighed, absolut luftfugtighed, spesifik fugtighed og fugtindhold i materialer. Relativ luftfugtighed (RH) er forholdet mellem den aktuelle vanddampmætning i luften og den maksimale vanddamp luften kan holde ved den givne temperatur, udtrykt i procent. Absolut luftfugtighed beskriver den faktiske mængde vanddamp pr. volumen luft, ofte målt i gram per kubikmeter (g/m^3). Specifik fugtighed (også kaldet massefyldt fugtighed eller blandingsforhold) angiver massen vand pr. kilogram tør luft og bruges i termodynamiske beregninger. Fugtindhold i materialer refererer til vandmængden i et fast stof, ofte som procentdel af totalvægt eller tørvægt, og er afgørende for fysiske egenskaber som styrke og nedbrydning.

Måling af fugtmængder sker med forskellige metoder. Hygrometre måler luftens fugtighed; psykrometri anvender tør- og vådbulbstemperaturer til at beregne RH og andre fugtmålinger. Døndning til vanddamp i luft kan bestemmes via kondensationsteknikker eller dew point-måling. I materialer anvendes ofte ovntørring eller avancerede analyser for at fastslå fugtindholdet.

Anvendelserne af fugtmængder spænder fra vurdering af indeklima og energiforbrug i bygninger til landbrug, træ- og papirindustrien samt tekstiler, hvor kontrollen af vandindhold påvirker holdbarhed, kvalitet og ydeevne. Forståelse af samspillet mellem temperatur, tryk og fugt er centralt for korrekt styring og design.