Fototypsætter

Fototypsætter var en fagperson inden for tryk og bogproduktion, der arbejdede med fototypsætning. Personen håndterede sammensætningen af tekst og billeder til sider, som senere blev brugt til at fremstille trykplader. Fototypsættere arbejdede sædvanligvis i forlag, trykkerier, aviser eller i servicebureauer hvor sider blev gjort klar til tryk.

Historisk set opstod fototypsætningen som en videreudvikling af den traditionelle varm metal- og matsatsning i midten af det 20. århundrede. Den tillod hurtigere ændringer af tekst og layout og gjorde det lettere at håndtere ligaturer, kerning og marginaler. I stedet for at støbe eller hugge metalbogstaver blev siderne fremstillet fotografisk via film eller fotoplader, hvilket effektiviserede opbygningen af tidsskrifter, bøger og annoncer.

Processen involverede normalt at modtage manuskript og layoutinstruktioner, vælge passende skrifttype og størrelse, og justere linjeafstand (leading), justering og afstande mellem ord (kerning). En fototypsætter indtastede teksten på en fototypsætningsmaskine eller et computersystem, og maskinen producerede fotografisk materiale på film eller papir, som senere blev brugt til at fremtrykke trykplader. Arbejdet krævede kendskab til typografiske principper, fontmetrics og siderækkefølge, samt samarbejde med designere og redaktører.

Indførelsen af digital typografi og desktop publishing i 1980’erne og 1990’erne førte til, at fototypsætning blev mindre almindelig og i mange sammenhænge afløst af fuld digitale arbejdsgange. I dag ses fototypsættere primært i historiske sammenhænge, undervisning eller i specialiserede arkiver, hvor man bevarer eller restaurerer ældre tryksager.