Forundersøgelser

Forundersøgelser er forberedende undersøgelser, der gennemføres tidligt i et projekt for at afdække muligheder, begrænsninger, risici og krav. Formålet er at reducere usikkerhed, afklare projektets omfang og potentiale samt fastlægge grundlag for beslutninger om gennemførelse, budget og tidsplan. Forundersøgelser bruges i planlægnings- og projekteringsfaser og kan danne grundlag for videre analyser såsom feasibility-studier eller miljøvurderinger.

Indholdet varierer med sektor, men omfatter ofte kortlægning af stedlige forhold (geoteknik, geologi, hydrologi, jordforurening), miljøbaselinestudier (luft, støj, vandkvalitet, biodiversitet), kulturarv og værdifulde landskaber, infrastruktur og forsyningsanlæg samt lovgivningsmæssige krav og sociale forhold. Desuden indgår interessentdialog og risikoanalyse. Resultaterne præsenteres normalt i en eller flere rapporter, beslutningsgrundlag og en oversigt over nødvendige tilladelser og senere skridt. Processen følger typisk faser som scoping, dataindsamling, feltundersøgelser, analyse og risikostyring og kan være iterativ, særligt når projektet går videre til miljøvurdering eller projektering.

Anvendelse og begrænsninger: Forundersøgelser bruges i bygge- og anlægsprojekter, infrastruktur, energisektoren og byudvikling. De giver et værdifuldt beslutningsgrundlag og kan forkorte senere godkendelses- og designfaser, men de er ikke en erstatning for lovpligtige undersøgelser. Resultater kan ændre sig med ny information, og datakvaliteten afhænger af tilgængelige kilder og tid. I kontraktlige sammenhænge udføres forundersøgelser ofte af rådgivere såsom ingeniører, landskabsarkitekter, økologer og arkæologer.