Formålbegrænsning

Formålbegrænsning er et grundlæggende princip i persondataretten, herunder GDPR. Det fastslår, at personoplysninger kun må behandles til bestemte, eksplicit angivne og legitime formål. Data må ikke senere bruges til formål, der er uforenlige med de oprindelige formål, uden en ny retlig grund og passende underretning af den registrerede.

Ved indsamlingen skal formålet være tydeligt meddelt og beskrives på en måde, der gør det muligt at vurdere hvilke data der er nødvendige. Formålet bør være begrænset til det, der er nødvendigt for det formål data indsamles til, og behandlingen bør være proportional og begrænset i forhold til den konkrete sag.

Forenlig viderebehandling er som udgangspunkt tilladt, hvis den er forenlig med det oprindelige formål. Når videre behandling ikke er forenlig, kræves en ny retlig grund. I nogle tilfælde kan videre behandling til arkivering, videnskabelig eller historisk forskning eller statistiske formål være tilladt under passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, såsom pseudonymisering og privacy by design.

Ansvar og praksis: Dataansvarlige skal beskrive og dokumentere formålet med behandlingen, sikre dataminimering og begrænsning af opbevaringstider, og implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte data og sikre overholdelse af formålsbegrænsningen.

Rettigheder: Registrerede har ret til information om behandlingsformål og kan kræve indsigt, korrektion eller sletning, hvis formålet ændres eller ikke længere er relevant. Formålbegrænsning er tæt forbundet med andre principper som dataminimering og opbevaringsbegrænsning.