Flammehemmende

Flammehemmende materialer beskriver egenskaber ved materialer, der nedsætter sandsynligheden for antændelse og spredning af ild. Begrebet dækker både materialer, der er naturligt mere modstandsdygtige over for brand, og materialer som er behandlet med flammehemmende midler for at forbedre deres modstand. Hensigten er at reducere brandrisikoen og give længere tid til evakuering og slukning.

Mekaniske principper: Visse materialer danner et beskyttende kullag ved opvarmning (char-forming). Andre udvider sig som skum eller mineralholdige lag (intumescent). Nogle midler køler ved at frigive vand, fortyndes brændbare gasser eller fanger frie radikaler, så reaktionshastigheden i forbrændingen sænkes.

Der findes inherent flammehemmende materialer, som allerede har høj modstandsdygtighed (eksempelvis visse fibre og polymerer). En anden tilgang er tilsatte flammehemmende midler i polymerer eller overfladebehandlinger, herunder fosfor- og kvælstofbaserede forbindelser, halogener (i begrænsende og regulerede anvendelser), og mineralbaserede additiver.

Flammehemmende egenskaber bruges i tekstiler, møbler, byggematerialer, elektronik og transportsektoren. Effektiviteten afhænger af materialets sammensætning, volumen, tilsætning og produktdesign. For at vurdere ydeevnen anvendes standardiserede tests som UL 94 for plastmaterialer og NFPA 701 for tekstiler; bygge- og transportindustri bruger også EN 45545-2 og andre branchekoder.

Miljø- og sundhedsaspekter omkring visse flammehemmende midler, især nogle halogenholdige forbindelser, har ført til reguleringer i EU og andre regioner (REACH). Der søges derfor ofte efter mere bæredygtige alternativer som fosfor-nitrogen- eller mineralbaserede additiver. Det er vigtigt at bemærke, at flammehemming ikke gør et materiale ufarligt i forhold til brand: det mindsker kun risikoen og sænker varmeafgivelsen, ikke den fuldstændige antændelighed.