Filsystemadgang

Filsystemadgang er betegnelsen for de rettigheder og mekanismer, der bestemmer, hvordan software og brugere kan få adgang til filer og mapper i et filsystem. Adgangen reguleres af operativsystemets sikkerhedslag og anvendes af applikationer, systemtjenester og brugere gennem identitetsbaserede rettigheder og konkrete tilladelser.

I Unix- og Unix-lignende systemer styres adgangen ofte af tre niveauer: ejer (UID), gruppe (GID) og andre, med tilladelserne read, write og execute. ACL’er kan give udvidede rettigheder til bestemte brugere eller grupper, og særlige bits som setuid, setgid og sticky bit påvirker adgangsadfærd. Windows-systemer anvender NTFS‑ACL’er og foruddefinerede sikkerhedsgrupper til detaljeret styring af rettigheder for filer og mapper. Mange systemer understøtter også tokenbaseret adgang og andre mekanismer til at kontrollere, hvilke ressourcer der kan tilgås og under hvilke betingelser.

Applikationer på moderne OS’er kører som isolerede enheder (sandboxing). De får som udgangspunkt kun adgang til bestemte ressourcer eller stier, og applikationer skal anmode om tilladelser til følsomme områder som fotos, kontakter eller filadgang. På mobile platforme kræves ofte brugerbekræftelse eller godkendelse ved første adgang.

Sikkerhedskontekster er central for filsystemadgang: princippet om mindst privilegier, revision og logning af adgangsforsøg, samt håndtering af sti-traversal og symboliske links. Isolationsteknikker som containere og virtuelle miljøer hjælper med at begrænse konsekvenserne af kompromitteret adgang. Filsystemadgang er dermed et grundlæggende element i operativsystemets sikkerhed og design, der påvirker privatliv, data-integritet og systemstabilitet. Relaterede emner inkluderer adgangskontrol, filsystemarkitektur og backup.