Fejltilstands

Fejltilstands (fejltilstande) betegner i ingeniør- og teknologikontekster en tilstand hos et system, hvor det ikke længere fungerer inden for de forventede grænser på grund af fejl i komponenter, software eller ydre påvirkninger. Begrebet bruges til at beskrive alle de tilstande, hvor performance, sikkerhed eller funktionsomfang er kompromitteret, og hvor normal drift ikke længere er opretholdt uden foranstaltninger.

Fejltilstande kan klassificeres ud fra årsag og varighed. Typiske typer inkluderer permanente fejltilstande, hvor fejlen ikke forsvinder, og midlertidige eller transiente fejltilstande, som måske løser sig selv eller efter genstart. Intermitterende fejltilstande optræder lejlighedsvis og kan være svære at lokalisere. Fejltilstande kan også være enten harmløse (benigne) eller farlige (kritiske) afhængigt af deres konsekvenser for systemet og brugeren.

I praksis handlers der ofte om fejldetektion, fejldiagnostik og fejlhåndtering. Systemer designes til at opdage fejltilstande hurtigt, isolere dem og opretholde sikkerheden gennem redundans, svaghedsmodstand, watchdog-funktioner og en kontrolleret nedkobling eller degradering af funktioner. Tilsyneladende kan sikkerhedsstandarder og metodikker som fejltolerant design og sikkerhedsarkitektur anvendes til at minimere risiko og konsekvenser af fejltilstande.

Eksempler på fejltilstande spænder fra sensorfejl og kommunikationsafbrydelser til software-undtagelser og mekaniske fastlåsningsfejl. For virksomheder og ingeniører er forståelse af fejltilstande central for pålidelighed, driftssikkerhed og sikkerhedsvurderinger. Se også fejldetektion, diagnoseteknikker og fejlhåndtering.