Efterspørgselsforventninger

Efterspørgselsforventninger er de forventninger, som husholdninger, virksomheder og politikere har til fremtidig efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser i en given økonomi eller et bestemt marked. Begrebet bruges især i makroøkonomiske modeller og i virksomheders planlægning som en kilde til stærkt styrende beslutninger om produktion, investering og prisfastsættelse. Hvis forventningen om stigende efterspørgsel er udbredt, kan virksomheder øge produktionen, investere i kapacitetsudvidelser og ansætte flere medarbejdere, mens forventninger om faldende efterspørgsel kan føre til nedskalering af output og reduceret lagerbeholdning. Husholdninger kan vælge at bruge mere eller mindre af deres disponible indkomst baseret på forventninger til fremtidig indkomst, priser og jobstabilitet. Lånevilje og kreditbetingelser påvirker også efterspørgselsforventningerne, da finansielle markeder og kreditmuligheder former forventningen om fremtidig købekraft.

Efterspørgselsforventninger bestemmes af flere faktorer, herunder forventninger til indkomst og løn, prisudvikling, renter, politiksignaler og generel økonomisk usikkerhed. Måling af disse forventninger sker ofte gennem spørgeskemabaserede indikatorer som forbruger- og firmasentsimensionsindekser, samt anvendelse af markedsdata som futureskurver og aktiekurser som proxyer for forventninger. I økonomiske modeller spiller efterspørgselsforventninger en central rolle i analysen af konjunkturudvikling og inflationspres, og de bliver nøje overvåget af beslutningstagere i centralbanker og regeringer.

Se også: forventninger, forbruger- og virksomhedssentiment, konjunkturforskning.