Demokratiet

Demokratiet er et politisk system, hvor folket har den øverste myndighed og udøver den gennem direkte beslutninger eller gennem valgte repræsentanter. Hovedideen er folkesuverænitet og lighed for loven, kombineret med ytrings-, forsamlings- og trykkefrihed samt beskyttelse af mindretalsrettigheder.

Der findes flere former for demokrati. I et direkte demokrati deltager borgerne direkte i beslutningsprocesser, mens et repræsentativt demokrati viderefører magten via valgte politikere. Liberal demokrati lægger vægt på individuelle rettigheder, retssikkerhed og uafhængige institutioner samt magtens deling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magter.

De grundlæggende institutioner omfatter en lovgivende forsamling, uafhængige domstole, en fri presse og et velfungerende civilsamfund. Et retteligt og forfatningsmæssigt rammeværk samt mekanismer for ansvarlighed sikrer, at magten ikke koncentreres.

Historisk opstod moderne demokrati gradvist i Europa og Nordamerika fra det 17. og 18. århundrede med udviklingen af konstitutionelle regeringsformer og udvidelsen af stemmeretten. I dag findes varianter verden over, tilpasset kulturelle og historiske forhold, men fælles træk er frie valg, politisk konkurrence og beskyttelse af rettigheder.

Nutidige udfordringer omfatter polarisering, misinformation, lav valgdeltagelse og sociale og økonomiske uligheder, der undergraver tilliden til institutionerne. Mange demokratier arbejder derfor på at styrke gennemsigtighed, ansvarlighed og inklusion gennem reformer og demokratiske praksisser.