DNAsekvenering

DNAsekvensering er processen med at bestemme den nøjagtige rækkefølge af nukleotider i en DNA-molekyle. Disse nukleotider, adenin (A), guanin (G), cytosin (C) og thymin (T), udgør den genetiske kode, der bærer instruktioner for udviklingen, funktionen, væksten og reproduktionen af alle kendte organismer. At kende DNA-sekvensen er afgørende for at forstå biologiske processer og sygdomsmekanismer.

Der findes flere metoder til DNAsekvensering. Den ældste og mest kendte er Sanger-sekvensering, som bruger dideoxynukleotider til at afslutte kædedannelse på forskellige punkter, hvilket skaber fragmenter af varierende længde, der kan adskilles og analyseres. Mere moderne teknikker, samlet kendt som next-generation sequencing (NGS), muliggør parallel sekvensering af millioner af DNA-fragmenter samtidigt, hvilket dramatically øger hastigheden og reducerer omkostningerne.

Anvendelserne af DNAsekvensering er brede. Inden for medicin bruges det til at diagnosticere genetiske sygdomme, identificere genetiske risikofaktorer og guide personlig medicin. I forskning anvendes det til at studere evolution, opdage nye arter og forstå komplekse biologiske netværk. DNAsekvensering har revolutioneret vores forståelse af liv og fortsætter med at drive nye opdagelser inden for biovidenskab og sundhed.