Cytotoksiske

Cytotoksiske beskriver egenskaber eller stoffer, der er giftige for celler og kan forårsage celledød eller nedsat cellevækst. Begrebet bruges både om naturlige og menneskeskabte agenser og spiller en central rolle i medicin, onkologi og toksikologi. I medicinsk sammenhæng refererer cytotoksiske stoffer ofte til lægemidler eller behandlingsformer, der specifikt hæmmer kræftceller eller andre hurtigt delende celler.

De virkningsmekanismer, der ligger til grund for cytotoksicitet, er varierede. Nogle midler forstyrrer DNA-reparation og replikation, andre hæmmer mikrotubuli og dermed cellecyklussen, mens andre genererer frie radikaler eller aktiverer pro-apoptotiske veje. Visse cytotoksiske stoffer virker ved flere mekanismer samtidig, hvilket bidrager til deres samlede effekt og også til bivirkninger.

Eksempler omfatter kemoterapeutiske midler som doxorubicin og cisplatin, der anvendes i kræftbehandling, samt naturlige eller kjemiske toksiner som ricin. Udover behandling af cancer anvendes cytotoksiske stoffer i forskningsmiljøer til at undersøge celleoverlevelse og toksicitet af nye forbindelser.

Vurdering af cytotoksicitet udføres primært in vitro via forskellige assayinger, der måler celleoverlevelse, membranintegritet eller apoptotisk aktivitet (for eksempel MTT/MTS-tests, LDH-frigivelse og flowcytometri). Sikker håndtering, dosisstyring og overvågning af bivirkninger er afgørende, da cytotoksiske lægemidler ofte påvirker raske hurtigt delende celler og kan medføre alvorlige bivirkninger.