Cloudkapacitet

Cloudkapacitet refererer til den maksimale mængde ressourcer, et cloud-miljø kan tilbyde på et givent tidspunkt for at imødekomme efterspørgslen, herunder beregningskapacitet (virtuelle maskiner og containere), lagringskapacitet (objekt-, blok- og fil-lagring) og netværkskapacitet (båndbredde). Kapaciteten påvirkes af geografisk distribution mellem datacentre og tilgængelighedszoner og er forskellig fra udnyttelse, som måler det aktuelle forbrug.

Kapacitetsplanlægning involverer at forudsige fremtidige behov baseret på arbejdstyper, ønsket ydeevne og vækst for at sikre tilstrækkelige ressourcer samtidig med, at omkostningerne holdes under kontrol. Centrale begreber omfatter elasticitet og autoskalering, som justerer ressourcer efter efterspørgslen; ressourcepooling og virtualisering, der muliggør, at flere lejere deler kapacitet; og kapacitetreservationer eller kvoter, der forhindrer ressourcekonflikter. Udbydere tilbyder forskellige provisioneringsmodeller såsom on-demand, reserveret og spot-priser, og værktøjer som autoskalering eller klyngeautoskalering hjælper med at opretholde kapaciteten.

Praktisk styring bruger måleparametre som CPU-udnyttelse, hukommelsesforbrug, IOPS, lagringsgennemstrømning, latenstid og netværksbåndbredde. Planlægningen bør også omfatte redundans og høj tilgængelighed, herunder flerregionsudrulninger og backup-strategier. Omkostningsstyring og governance er en integreret del af processen, med budgettering, kvoter og politikker for at undgå overkapacitet og for at sikre overholdelse af servicelevel-aftaler.