autoskalering

Autoskalering er en metode i cloud computing og IT-infrastruktur, der automatisk justerer antallet eller størrelsen af beregningsressourcer i forhold til den observerede efterspørgsel. Formålet er at opretholde ydeevne og tilgængelighed samtidig med at omkostningerne optimeres.

Der findes to hovede tilgange: vandret skalering (tilføje eller fjerne instanser eller containere) og lodret skalering (ændre ressourcerne for en enkelt instans eller container). Vandret er mest udbredt i moderne skyer. Nøglekomponenter inkluderer overvågning og målinger, skaleringspolitikker og en orkestrator eller autoskaleringgruppe. Måleparametre kan være CPU-brug, hukommelsesforbrug, anmodningshastighed, latenstid, kødybde eller brugerdefinerede metrics. Skaleringspolitikker kan være målbaserede (target tracking), trinbaserede eller tidsplanbaserede. En cooldown-periode forhindrer hyppige svingninger.

Arbejdsgang: en overvågningskomponent indsamler metrics, autoskaleren anvender politikkerne og resizererer ved at starte nye instanser, fjerne eksisterende eller justere instansstørrelser. I Kubernetes justerer Horizontal Pod Autoscaler antallet af pods; i skyleverandører håndterer autoskalering af virtuelle maskiner grupperne.

Fordele: forbedret ydeevne, høj tilgængelighed og omkostningsoptimering gennem pay-for-use. Udfordringer: tilstandfulde tjenester og datakonsistens, opstartslatens og behov for finjustering af politikker. Overvejelser: mindste og maksimale grænser, belastningsbalancering og cooldown-indstillinger.

Anvendelse: udbredt i offentlige skyer og containerplatforme; ofte integreret med load balancing og helbredskontrol.