Cellereceptorer

Cellereceptorer, ofte kaldet celleoverfladereceptorer eller intracellulære receptorer, er proteiner som binder specifikke ligander og udløser en intracellulær respons. De findes primært i plasmamembranen hos eukaryote celler, men en gruppe ligger i cytosol eller i kernen og aktiveres af fedtopløselige ligander som hormoner og steroider. Binding af ligand giver en konformationsændring, der igangsætter signaltransduktion via sekundære budbringere (f.eks. cAMP, Ca2+, IP3/DAG) eller ved direkte ændring af genekspression.

Hovedkategorierne af cellereceptorer omfatter membranele receptorer, såsom G-proteinkoblede receptorer (GPCR), receptor-tyrosine-kinaser (RTK) og ligandstyrrede ionkanaler. Intracellulære receptorer omfatter blandt andet glukokortikoid-, østrogen- og thyreoideahormonreceptorer, som regulerer genekspression som respons på ligandbinding.

Funktionelt muliggør receptorer kommunikation mellem celler og deres miljø og styrer processer som stofskifte, vækst, immunrespons og homeostase. Signaler kan være tids- og styrkeafhængige og udløses gennem komplekse kaskader, ofte med feedbackmekanismer og krydsforbindelser til andre signalveje.

Regulering og klinisk betydning: Receptoraktivitet reguleres gennem desensitisering, endocytose og ændringer i receptorantal. Mange lægemidler virker ved at efterligne eller blokere endogene ligander eller ved at påvirke receptorernes funktion og nedbrydning. Mutationer i receptorer kan føre til sygdomme og kræver ofte målrettet behandling.

Dette giver et overblik over cellereceptorer og deres rolle i cellulær kommunikation og medicinsk forskningsområde.