Bindematerialerne

Bindematerialerne er stoffer, der binder partikler eller fibre sammen til en sammenhængende masse. De anvendes i en lang række processer og produkter, herunder murværk, beton og plastre samt i kompositmaterialer og limstoffer. Bindematerialer kan være inorganiske eller organiske og kan være hydrauliske eller ikke-hydrauliske. Hydrauliske bindematerialer sætter sig ved kontakt med vand og fortsætter med at hærde i tilstedeværelse af vand eller luft; ikke-hydrauliske binder kræver tørreforløb eller kemisk reaktion for at få styrke.

Inden for byggeri er de mest anvendte bindemidler cement, kalk og en kombination heraf. Cementbaserede bindemidler omfatter cement og cement-lime samt ren lime i forskellige former, herunder hydraulisk lime og kalkmørtler. Gypsum bindemidler bruges primært i gipsmure og gipsplader. Der findes også bitumen-/asfaltbindere til vejbelægninger samt asfaltbaserede bindemidler i tagdækning og tætningsløsninger.

Organiske eller syntetiske bindemidler anvendes i moderne industri: epoxy-, polyurethan-, acryl- og vinylesterbaserede bindersystemer, der anvendes i kompositmaterialer, belægninger og tætningsmidler. Sådanne bindemidler giver ofte høj vedhæftning, kemisk resistens og specialegenskaber som varmebestandighed eller elasticitet.

Historiske og naturlige bindemidler omfatter dyrelim, kasein, stivelse og naturprodukter som træharpiks. De bruges i ældre byggeteknikker, træbearbejdning og kunst- og konserveringsdiscipliner, hvor bevaringshensyn kræver ikke-syntetiske løsninger.

Valg af bindemiddel afhænger af krav til styrke, holdbarhed, porøsitet, hærdningstid, miljøpåvirkning og kompatibilitet med de omkringliggende materialer. Råd fra byggematerialers leverandører og normer spiller en væsentlig rolle i design og udførelse, og korrekt blanding, hærdning og vedligeholdelse er afgørende for ydeevnen.

---