Avskrivningsmetode

Avskrivningsmetode refererer til de forskellige regnskabsmæssige metoder, der anvendes til at fordeles den oprindelige værdi af et aktiv over dets forventede levetid. Formålet er at afspejle, hvordan aktivets værdi typisk falder over tid på grund af slid, forældelse eller brug. I dansk regnskabspraksis er avskrivninger reguleret af god regnskabspraksis og lovgivning, herunder Årsregnskabsloven og internationale standarder som IFRS.

De mest almindelige avskrivningsmetoder inkluderer lineær avskrivning, hvor aktivets værdi fordeles jævnt over levetiden, og afskrivning efter afskrivningsgrad, hvor afskrivningen varierer afhængigt af aktivets forventede udnyttelsesmønster. En anden metode er afskrivning efter afskrivningsplan, hvor aktivets værdi reduceres i overensstemmelse med en forudbestemt plan, ofte baseret på teknisk levetid eller produktionskapacitet. For aktiv, der hurtigt mister værdi, kan der anvendes accelereret avskrivning, hvor større afskrivninger foretages i de tidlige år.

Valget af metode afhænger af aktivets art, levetid og økonomiske forhold. Lineær avskrivning er den mest almindelige på grund af dens enkelhed, mens accelererede metoder kan være fordelagtige for virksomheder, der ønsker at reducere skattepligtig indtægt tidligt. Avskrivninger påvirker både resultatopgørelsen og balancen, idet de reducerer aktivets bogførte værdi og øger omkostningerne over tid. Regnskabspraksis kræver, at avskrivningsmetoder er konsistente og begrundede, og at ændringer i metoder skal dokumenteres og afspejles i regnskabet.