afskrivningsgrad

Afskrivningsgrad, også kaldet afskrivningsprocent, er et regnskabsmæssigt begreb, der beskriver hastigheden, hvormed en virksomheds anlægsaktiver nedskrives som en årlig udgift over aktivets forventede brugstid. Graden udtrykkes som en procentdel af den relevante base, ofte anskaffelseskost eller restværdi, og bestemmer, hvor meget af aktivets værdi der afskrives hvert år.

De mest anvendte afskrivningsmetoder er lineær afskrivning og afskrivning efter faldende saldo. Ved lineær afskrivning er afskrivningsbeløbet konstant hvert år, hvilket svarer til en fast afskrivningsgrad over hele levetiden. Ved faldende saldo afskrives en højere andel i de første år, fordi afskrivningsprocenten bruges på den resterende bogførte værdi.

Eksempel: Et aktiv købt for 600.000 kr med forventet brugstid på 5 år ved lineær afskrivning uden restværdi har en afskrivningsgrad på 20% pr. år. Den årlige afskrivning er dermed 120.000 kr. Efter tre år er den samlede afskrivning 360.000 kr, og den registrerede værdi (nettobogført værdi) er 240.000 kr. Ved faldende saldo ville første års afskrivning være højere end 120.000 kr, og beløbene ville falde i senere år.

Afskrivningsgrad påvirker både resultatopgørelsen og balancen ved at reducere årets resultat og aktivernes nettobogførte værdi. Hvor stor en afskrivningsgrad der må eller bør anvendes, afhænger af regnskabsstandarder og skattemæssige regler i den pågældende jurisdiktion, og kan variere mellem aktiver og brancher.