Aktinfilamenternes

Aktinfilamenternes refererer til de filamentære strukturer dannet af aktin, et af cellens vigtigste cytoskeletproteiner. Filamenterne består af polymeriserede aktinmonomerer (G‑aktin) arrangeret i en højresnoet dobbelthelix (F‑aktin) med en diameter på cirka 7 nm. De har polaritet med et hurtigt voksende "barbed" (plus) endee og et langsommere "pointed" (minus) ende.

Aktinfilamenternes dynamik reguleres af ATP-bindning og -hydrolyse og omfatter processer som nukleation, elongation og depolymerisation. Proteiner som Arp2/3-komplekset og forminer initierer filamentdannelse, mens profilin, cofilin og tropomyosin påvirker polymerisering og stabilitet. Treadmilling, hvor monomerer tilføjes ved det ene ende og fjernes ved det andet, er almindeligt og muliggør hurtige ombygninger af netværk.

Funktionelt er aktinfilamenter centrale for celleform, mekanisk støtte og bevægelse. De driver cellemigration gennem lamellipodier og filopodier, bidrager til muskelkontraktion som tynde filamenter i sarkomerer sammen med myosin, og deltager i cytokinese ved dannelse af kontraktil ringen. De forbinder også membranproteiner og medierer intracellulær transport og signaltransduktion.

Forstyrrelser i aktinfilamenternes regulering er impliceret i en række sygdomme og bruges af patogener til spredning. Forskellige toksiner og lægemidler, fx cytochalasin og phalloidin, påvirker filamenternes dynamik og anvendes i forskning til at studere deres funktion.