Afledningsformer

Afledningsformer, også kaldet afledte former, er ord, der er skabt ved afledning fra et grundord gennem tilføjelse af affiks. De udvider ordforrådet og gør det muligt at danne nye ord og nye ordklasser uden at låne helt nye ord. I dansk morfologi skelner man ofte mellem afledningsformer og bøjninger; afledninger ændrer typisk betydning og/eller ordklasse, mens bøjninger kun ændrer grammatiske egenskaber som tal, køn eller tempus.

Typiske processer er præfiksation og suffiksation. Præfikser som u- kan give negation, f.eks. urolig fra rolig. Suffiks kan ændre betydningen eller ordklassen; eksempler er læsning, dannet af verbet læse med affiks -ning, og venlighed, dannet af adjektivet venlig med affiks -hed. Mange af disse affikser er produktive, hvilket betyder, at de kan sættes til mange ord for at danne nye ord.

Afledningsformer kan ændre ordklasse: læsning er et substantiv dannet fra et verbum; venlighed er et abstrakt substantiv dannet fra adjektivet venlig. Der findes også afledninger, der ændrer nuance eller nuance, uden nødvendigvis at ændre ordklassen, samt mere komplekse dannelser gennem flere affikser i rækkefølge.

Anvendelse: Afledningsformer er centrale for ordforrådets opbygning, ordbøger og sprogundervisning. De viser, hvordan dansk former nye ord gennem affiksationer, og de varierer i brug mellem dialekter og historisk dansk.