Östeuropa

Østeuropa er betegnelsen for den del af Europa, der ligger øst for Centraleuropa, og afgrænsningen varierer mellem kilder. Ofte inkluderer definitionerne de baltiske lande (Estland, Letland, Litauen) samt Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Moldova, Ukraine og Hviderusland; i nogle fortolkninger tælles også Balkanlandene og den europæiske del af Rusland med.

Historisk har regionen været præget af varierende imperier og stormagter, herunder Habsburgriget, Osmanniske Rige og det russiske imperium. Efter Anden Verdenskrig blev mange af landene en del af den sovjetiske sfære og var medlemmer af Warszawapagten. Fra slutningen af 1980’erne oplevede mange lande politiske og økonomiske reformer og overgang til markedsøkonomi. Siden 2000-tallet har flere østeuropæiske stater tilsluttet EU og/eller NATO, mens andre forblev udenfor disse organisationer.

Geografisk omfatter området store sletter og bjergkæder som Karpaterne samt vigtige floder som Donau. Klimaet varierer fra kontinentalt i øst til mere tempereret i syd og vest. Økonomisk er regionen præget af stor forskellighed: nogle stater er stærkt integreret i EU og har gennemgået markedsreformer, mens andre fortsat gennemgår omstilling og udvikling.

Sprog og kultur: De dominerende sprog er slaviske, baltiske og romanske sprog; herunder polsk, russisk, ukrainsk, bulgarsk, litauisk, lettisk og rumænsk. Religionsmæssigt er ortodoks kristendom udbredt i store dele, mens katolicisme og andre trosretninger også spiller betydelige roller i flere lande. Den kulturelle arv i regionen er mangfoldig og afspejler historiske grænseflytninger.

Betegnelsen Østeuropa anvendes også i politiske og historiske sammenhænge og kan dække geografisk område, postkommunistiske lande eller en kombination, hvilket gør afgrænsningen omdiskuteret.