zerotrustbenaderingen

Zerotrustbenaderingen er en sikkerhedsmodel inden for informationsteknologi, der afviser implicit tillid og kræver konstant bekræftelse af alle adgangsforsøg, uanset oprindelse. I stedet for at beskytte netværket som en perimeterskærm fokuserer modellen på identitet, enhedsstatus og applikationsadgang. Hovedtanken er at antage, at netværket allerede kan være kompromitteret, og at sikkerheden derfor skal bygges omkring krævede tilladelser og løbende verifikation.

Kerneprincipperne omfatter mindst privilegium, kontinuerlig autentificering og autorisation, mikrosegmentering af netværket, og overvågning med realtidsanalyse. Adgang skal bevilges gennem stærk identitetsstyring (f.eks. SSO) og multifaktorautentificering, og device posture samt applikationskontekst indgår i beslutningerne. Fokus ligger også på dataadgang og applikationsbaserede sikkerhedsforanstaltninger frem for blot netværksgrænser.

Implementering kan omfatte zero trust-netværksadgang (ZTNA), identitets- og adgangsstyring (IAM), betinget adgang, device posture og applikationskontekst i adgangsbeslutningerne, samt mikrosegmentering af netværket. Data sikres gennem kryptering og datahåndtering, mens sikkerhedsovervågning, logning og hændelsesrespons understøttes af analyseværktøjer og automatiske politikker.

Fordelene inkluderer lavere risiko ved kompromittering, bedre kontrol i hybride og multi-cloud-miljøer og større synlighed over adgangsrelationer. Udfordringer omfatter kompleksitet ved migrering, behov for integration med ældre systemer, initiale omkostninger og krav til governance, compliance og brugeroplevelse. Succes afhænger af langsigtet strategi, træning og vedvarende evalueringsprocesser.