vævsformer

Væv er en samling af celler med fælles struktur og funktion. Vævsformer refererer til de grundlæggende vævstyper hos organismer. I biologi opdeles væv ofte i to hovedgrupper: dyre- og plantevæv.

Dyrevæv inddeles typisk i epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv. Epithelvæv dækker overflader og danner indre rum og kan være enkeltlaget eller flerlaget; cellerne kan være kubiske, cylindriske eller flade. Bindevæv giver struktur og støtte og findes som løst og tæt bindevæv samt brusk, knogle, fedtvæv og blod. Muskelvæv giver bevægelse og findes som skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur. Nervevæv består af neuroner og gliaceller og kommunikerer gennem elektriske signaler.

Plantevæv opdeles i meristematiske væv og permanente væv. Meristematiske væv er aktivt delende og giver vækst, mens permanente væv er specialiserede. Permanente væv deles i grundvæv (parenkym, kollenkym og sklerenkym), ledningsvæv (xylem og floem) og overfladevæv (epidermis). Grundvæv udfører fotosyntese og lagring, kollenkym og sklerenkym giver mekanisk støtte. Ledningsvæv transporterer vand og næringsstoffer, mens epidermis beskytter og regulerer gasudveksling.

Sammen udgør vævsformer de funktionelle byggesten i organismer og afspejler tilpasninger til miljø og livsstil.