værdiforarmning

Værdiforarmning er et bredt begreb, der beskriver et fald i værdien af noget over tid. Begrebet bruges inden for økonomi og finans og kan referere til værdiforringelse af fysiske aktiver, til valutaværdi og til den generelle købekraft. Årsagerne spænder fra fysisk slid og teknologisk forældelse til ændrede markedsforhold, inflation og ændringer i rente- og finansieringsvilkår.

Specifikt kan værdiforarmning opdeles i fysiske forarmninger af materielle aktiver, som f.eks. maskiner, der bliver mindre effektive med tiden, og i forringelse af immaterielle værdier, som patenter eller software, der mister værdi gennem forældelse eller ændret efterspørgsel. Valutaværdiforarmning refererer til fald i en valuta i forhold til andre, hvilket påvirker import, eksport og prisniveau. Inflation er også en vigtig mekanisme, der reducerer købekraften over tid.

Måling og regnskab: I regnskabspraksis bruges afskrivninger til systematisk fordeling af anskaffelsesomkostninger over levetiden for fysiske aktiver, mens nedskrivninger anvendes, hvis forventet fremtidig indtjening eller salgspris falder under den bogførte værdi. Værdiforarmning i valutavalg måles gennem ændringer i valutakurser og deres effekt på realværdi og købekraft. Mange landes statistikker anvender inflationsmål og prisindeks til at beskrive købekraftens udvikling.

Konsekvenserne af værdiforarmning kan være betydelige for virksomheder og husholdninger: det kan nedsætte balanceværdier, ændre investeringsstrategier, påvirke lånevilkår og prisfastsættelse, og reducere realindkomsten for individer i inflationsmiljøer.