vækstplader

Vækstpladerne, også kaldet epifyseskiver, er kartilaginøse områder ved enderne af lange knogler hos børn og unge. De ligger mellem metafysen og epifysen og er ansvarlige for længdevækst gennem endochondral ossifikation. Vækstpladernes celler producerer ny brusk, som gradvist omdannes til knogle, hvilket fører til knoglens længdevækst, mens barnet vokser. Væksten påvirkes af hormoner, især væksthormon, thyroideahormon og kønshormoner, der regulerer vækst og tidspunktet for afslutningen af vækstperioden.

Årsagen til, at vækstpladen lukkes, varierer mellem knogler og individer og forekommer typisk i de senere teenageår. Hos piger sker lukningen ofte før end hos drenge.

Skader på vækstpladen er særligt bekymrende i barndommen og opstår hyppigst ved traumer eller overbelastning. Salter-Harris-frakturer beskriver frakturer, der involverer vækstpladen og kan medføre vækstforstyrrelser, hvis de ikke behandles korrekt.

Diagnose stilles normalt med røntgen af det berørte område; ved usikkerhed kan MRI være nyttig for at vurdere vækstpladens zoner og eventuelle skader. Behandlingen afhænger af skadens type og omfang og spænder fra immobilisering ved mindre skader til kirurgisk indgreb ved mere komplekse frakturer og tæt opfølgning for at minimere vækstforstyrrelser.