virtualiseringsmiljøer

Et virtualiseringsmiljø er et sæt teknologier, der muliggør kørsel af flere virtuelle maskiner på én fysisk platform. Hovedkomponenten er en hypervisor, som abstraherer ressourcer og sikrer isolation mellem gæsteoperativsystemer og værten. Virtuelle maskiner deler CPU, hukommelse, lagring og netværk.

Virtualiseringsmiljøer kan implementeres som type 1 (bare-metal) hypervisorer, der kører direkte på hardware, eller type 2 (hosted) løsninger, der kører oven på et værtsoperativsystem. Type 1 giver ofte bedre ydeevne og sikkerhed.

Et fuldt virtualiseringsmiljø omfatter også virtuelle netværk og lagring samt en styringsflade. Gæsteoperativsystemer kører isoleret, og administration foregår ofte via API'er eller grafiske værktøjer. OpenStack, vCenter og Proxmox er eksempler på styringsplatforme.

Fordelene omfatter bedre ressourceudnyttelse gennem konsolidering, lettere skalerbarhed og bevægelse af computere mellem værter. Isolering af applikationer øger sikkerhed, backup og katastrofeberedskab via snapshots og replikation.

Udfordringer omfatter licensomkostninger, virtuelle miljøers kompleksitet, netværks- og lagringskonfiguration, migrering mellem værter og behov for løbende sikkerheds- og overvågningspraksis samt kompatibilitet mellem forskellige hypervisors.

Eksempler inkluderer VMware ESXi, Microsoft Hyper-V, KVM, Xen samt OpenStack-baserede løsninger og Proxmox VE.