virtualiseringsløsning

En virtualiseringsløsning er en samling af software- og hardwarekomponenter, der giver mulighed for at køre flere virtuelle miljøer på én eller flere fysiske maskiner. Den isolerer processer og ressourcer og fordeler domæner som CPU-tid, hukommelse, lagring og netværk mellem virtuelle maskiner og containere.

Den mest udbredte teknologi er en hypervisor, som kan være type 1 (bare-metal) eller type 2 (kører oven på et host-operativsystem). Eksempler inkluderer VMware ESXi, Microsoft Hyper-V og KVM. Der findes også OS-niveau virtualisering og containerteknologier (som Docker og Kubernetes), der tilbyder letvægtsisolering uden fulde virtuelle maskiner.

En virtualiseringsløsning indeholder normalt administrative værktøjer til oprettelse, konfiguration og overvågning af virtuelle miljøer, samt funktioner som live migration, snapshots, backup, ressourcestyring og software-defineret lagring og netværk. Mange løsninger tilbyder også private cloud- eller hyperkonvergerede funktioner, hvor beregning, lagring og netværk integreres i én løsning.

Fordelene inkluderer højere udnyttelse af hardware, fleksibilitet i udvikling og test, lettere disaster recovery og enklere skalerbarhed. Udfordringer kan være kompleksitet i opsætning og vedligeholdelse, licensmodeller og sikkerhedsrisici samt potentielt overhead og behov for passende hardware og netværksinfrastruktur.

Anvendelsesområder spænder fra datacentre og private clouds til udviklings- og testmiljøer samt disaster recovery-planlægning. Valg af løsning påvirkes af kompatibilitet, ydeevnebehov og integrationsniveau med offentlig eller privat sky.