verdenssystemteori

Verdenssystemteori er en analytisk ramme til at forstå den globale økonomi som et sammenhængende og historisk udviklet system. Den blev udviklet af sociologen Immanuel Wallerstein i 1970’erne og bygger videre på marxistiske og afhængighedsteoretiske ideer. Ifølge teorien opstod et kapitalistisk verdensøkonomisystem i en tidlig moderne periode, der skabte langsigtede relationer mellem regioner, hvor produkter, kapital og arbejdskraft flyder over kontinenter.

Kernebegreberne i världssystemteori er opdelingen i kerneområder (core), periferien (periphery) og semiperiferien (semi-periphery). Kerneområderne dominerer teknologi, finans og beslutningstagning og udnytter periferien gennem pris- og arbejdskraftforhold, mens semiperiferien fungerer som en grå zone både med industriel kapacitet og underlagt afhængighed.

Systemet er karakteriseret af en hierarkisk arbejdsdeling og en underliggende logik af kumulativ kapitalakkumulation, der konstant producerer globale uligheder. Wallerstein understreger også den lange varighed og historiske forandringer i verdenssystemet, herunder hvordan kolonialisme og imperialisme integrerede nye regioner i en verdensomspændende økonomi.

Kritik af verdenssystemteorien omfatter anklager om determinisme, overgeneralisering og undervurdering af statslige og kulturelle forskelle samt vanskeligheder ved operationel måling af "verdenssystemet" i empiriske studier. Ikke desto mindre fortsætter teorien med at influere studier af globalisering, udviklingsdynamikker og internationale relationer.