vejbelægning

Vejbelægning er det øverste lag på en vej, som giver en kørbar og sikker overflade. Den påvirker kørselkomfort, støj, vandafledning og vedligeholdelsesomkostninger og udgør en væsentlig del af vejens konstruktion.

De mest almindelige typer er asfaltbelægning, betonbelægning og stenbelægning som brosten eller granitsetning. Grusveje anvendes i mindre udstrækning og ses især på landdistrikter eller midlertidige veje. Valget af belægning afhænger af trafikbelastning, klima og økonomi.

Konstruktionen består typisk af flere lag: undergrund (jord eller stabilitetslag), dræningslag eller stabiliseret bund, bærende lag og slidlag som udgør den kørselsflade. Slidlaget er ofte asfalt eller beton; stenbelægninger kræver særlige konstruktioner og vedligeholdelse.

Vedligeholdelse omfatter revnerreparation, hulreparation og asfaltslidlagets vedligeholdelse gennem fornyelse eller tætning. Rutinemæssig vedligeholdelse (afledning af vand, snerydning) forlænger levetiden og reducerer driftomkostningerne.

Faktorer, der påvirker vejbelægningens holdbarhed, er klima, frost, nedbør, trafikmængde og jordbundens beskaffenhed. Miljøvenlige tiltag som genbrug af asfalt (RAP), permeable belægninger og støjreducerende overflader bliver mere udbredte i byområder.

Vejdirektoratet og andre myndigheder fastsætter krav til dimensionering, materialevalg og vedligeholdelse. Nationale standarder og anbefalinger vejleder projekter fra planlægning til udførelse. Valg af belægning varierer efter vejtype og trafikale forhold.