vævets

Væv er grupper af celler med beslægtet struktur og funktion, som danner byggestenene i organer og i hele kroppen. I anatomi inddeles væv typisk i fire hovedtyper: epitelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv. Epitelvæv dækkere overflader og hulrum og danner kirtler. Bindevæv støtter, beskytter og forbinder andre væv og organer og findes i former som fedtvæv, brusk og knogle. Muskelvæv producerer bevægelse gennem kontraktion (skelet-, glat- og hjertemuskulatur). Nervevæv leder og fordeler elektriske signaler og koordinerer kropslige funktioner. Vævets sammensætning og organisation afspejler dets funktion og placering i kroppen.

Den mikroskopiske struktur varierer mellem vævstypen. Epitelvæv består af tætliggende celler uden mellemrum og danner barriere samt sekretoriske strukturer. Bindevæv består af celler i en ekstracellulær matrix af fibre (kollagen og elastin) og grundsubstans, som giver støtte og fleksibilitet. Muskelvæv består af kontraktile celler, der danner skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur. Nervevæv består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller) og er ansvarligt for kommunikation og koordination. Trofiske egenskaber varierer: nogle væv regenererer hurtigt, mens brusk og nervevæv har begrænset regeneration.

Vævets funktioner og sundhed afhænger af tilførsel af blod og næringsstoffer samt innervation. Skade kan udløse regenerationsprocesser eller fibrose, afhængigt af vævstypen. Begrebet vævets bruges i dansk i genitiv, f.eks. vævets funktion eller vævets sammensætning.