udgangssignal

Udgangssignal betegner det signal, der forlader en enhed eller et kredsløb og fungerer som grænsefladen til den næste del af et system. Det repræsenterer den information, styring eller måling, som enheden producerer, og kan være analogt eller digitalt.

Udgangssignaler kan være analoge spændingssignaler, analoge strømsignaler (for eksempel 4–20 mA) eller digitale logiske niveauer (f.eks. 0/5 V eller 0/3,3 V). Analoge udgangssignaler kendes ved amplitude, båndbredde og udgangsimpedans samt maksimalt tilladt strøm. Digitale udgangssignaler angiver klare logiske niveauer og skiftehastighed. Mange systemer anvender pulsstyring (PWM) til at regulere effekt eller hastighed.

Udgangssignalet skal kunne drives af en passende udgangsstyrke og tilpasses indgangs­kravene på den efterfølgende enhed gennem impedansmatchning, niveaujustering og eventuel isolation. Galvanisk isolation eller optokobling kan bruges for at forhindre jordsløjfer og støjpåvirkning.

I praksis måles og analyseres udgangssignalet ofte med et oscilloskop eller multimeter for at vurdere amplitude, frekvens, fase og støj. Anvendelser omfatter lyd- og billedudstyr, datakommunikation og industriel automation samt måleudstyr og styringssystemer.