typesætning

Typesætning er processen med at arrangere tekst til tryk eller visning, herunder valg af skrifttype, størrelse, linjeafstand, spalter og linjeskift for at opnå læsbarhed og visuel balance. Den udgør en central del af typografi og trykproduktion og vil ofte være tæt knyttet til design, produktion og distribution af tekster.

Historisk begyndte typesætning med flydende metaltype i Europa i det 15. århundrede, hvilket gjorde massekopieringer af tekster mulige. I det 19. og 20. århundrede blev linotype og Monotype centrale maskiner til hurtig opsætning af tekstlinjer. Fototyperætning og senere digital typesætning ændrede processen markant, især fra 1980’erne med desktop publishing og avancerede sideopsætningsprogrammer samt systemer som TeX/LaTeX, der muliggjorde præcis og automatiseret sætningskontrol.

Nøglebegreber i typesætning omfatter forskellen mellem typeface (designet af skriften) og font (en konkret størrelse og vægt), samt ledning (linjeafstand), kerning og tracking (justering af mellemrum mellem tegn), justering (venstre, højre eller fuld justification) og orddeling (hyphenation). Ligaturer bruges for at forbedre læsbarheden, og måleenhederne point og pica samt mellemrum som em og en er hyppige fælles betegnelser.

Moderne praksis foregår primært digitalt, ofte i grafiske programmer eller gennem markup-baserede systemer som TeX/LaTeX. Output omfatter pdf-filer, e-bøger og webbaseret typografi via CSS. Kvaliteten af typesætningen påvirker læsbarhed, tone og informationstunghed og kræver hensyn til tilgængelighed og internationalisering, herunder tegnsæt, diakritiske tegn og retning af tekst.