tidsenheden

Tidsenheden er en enhed til at beskrive varighed eller forekomst af tid. I videnskab og teknologi følger man ofte SI-systemet, hvor sekundet (s) er tidsenhedens grundlæggende enhed.

Sekundens definition er atomært funderet: siden 1967 defineres en sekund som varigheden af 9.192.631.770 perioder af den elektromagnetiske stråling, der svarer til overgangen mellem hyperfine niveauer i grundtilstanden hos cesium-133-atomet. Før denne definition blev sekunden opfattet som 1/86.400 af en gennemsnitlig soltid, en tilnærmelse der i praksis ikke længere bruges til præcis tidsmåling.

Udover sekunden findes der mindre og større tidsenheder, der er afledt heraf: minut (60 sekunder) og time (3600 sekunder). Mindre enheder inkluderer millisekund (10^-3 s), mikrosekund (10^-6 s) og nanosekund (10^-9 s). Civil tidsmåling følger ofte døgnforståelsen: døgnet består normalt af 24 timer, og måneder og år bruges i kalendere og tidsplanlægning. Langtidsmålinger og præcisionsmålinger kan anvende endda længere tidsenheder som dage, uger og år, hvor årstal ofte adskiller sig efter kalenderregler.

I praksis bruges tidsenheden i mange områder som klokkebaseret måling, tidsstempling og synkronisering. I computere og informationssystemer er tidsmåling ofte baseret på sekunder eller subenheder, og mange systemer opererer med tidsstempel i sekunder siden Unix-epochen (1970-01-01 UTC). Lejlighedsvis bruges også leap seconds for at holde tidsstandarden i tæt overensstemmelse med Jordens rotation.

Historisk har mange kulturer opbygget tidsinddeling efter sexagesimal base, hvilket har påvirket opdeling af tid i timer og minutter og langsigtet standardisering af tidsenheden som sekund.