sårlæsioner

Sårlæsioner er skader i hud og underliggende væv forårsaget af mekanisk, termisk, kemisk påvirkning eller tryk. De spænder fra mindre overfladiske sår til dybe læsioner og kan være akut opståede eller kroniske, hvis helingsprocessen er forsinket eller ophørt.

Typiske sårlæsioner omfatter snitsår og flæksår, punkterings- og stiksår, forbrændings- og abrasionssår. Kroniske sår omfatter tryksår, diabetiske fodsår, venøse bensår og arteriøse sår. Sår klassificeres ofte efter behov for behandling og helingsforløb: akutte sår heler normalt inden for få uger, mens kroniske sår kræver længerevarende behandling og pleje.

Helingsprocessen består af fire faser: hemostase, inflammation, proliferation og remodellering. Forskellige faktorer påvirker helingen, herunder blodforsyning, ernæring, infektion, rygning og tilstedeværelse af andre sygdomme. Dårlig perfusion, utilstrækkelig ernæring eller infektion kan forsinke helingen og øge risikoen for komplikationer.

Vurdering af sårlæsionen omfatter placering, størrelse og dybde, sårdannelse, eksudatets type og tegn på infektion eller nekrose. Ved dybe eller mistænkte inficerede sår kan mikrobiologiske prøver og billeddannelse være relevant for at angive passende behandling.

Behandling bygger på grundlæggende sårpleje: rensning, afgrænsning af dødt væv (debridement) ved behov, og passende sårbandager, der opretholder fugt og beskytter mod infektion. Ved infektion anvendes antibiotika efter behov. Til større eller komplekse sår kan avancerede tiltag som negativt tryk-sårbehandling eller kirurgisk fjernelse af dødt væv være nødvendige. Hos diabetiske patienter er det også vigtigt med god blodsukkerkontrol og ernæring.

Forebyggelse indebærer god sårpleje, hygiejne, korrekt bandager og regelmæssig vurdering af sår, aflastning ved tryksår og håndtering af underliggende tilstande. Prognosen varierer afhængigt af sårtype, placering, infektion og patientens generelle helbred.